Om Shoot to Thrill

+10.000 glade kunder årligt

5/5

4,9 ud af 5

410 anmeldelser

4.3/5

4,4 ud af 5

304 anmeldelser

4.5/5

4,5 ud af 5

319 anmeldelser

+10.000 glade kunder årligt

4.3/5

4,4 ud af 5

304 anmeldelser

4.5/5

4,5 ud af 5

319 anmeldelser

5/5

4,9 ud af 5

410 anmeldelser

Europas største paintball- og aktivitetscenter

Shoot to Thrill i Kongelunden er Europas største paintball- og aktivitetscenter, som blev grundlagt i 1992 på Kongelundsfortet, et gammelt militæranlæg på Amager, af Mikael Gröning og Lars Bek.

I 1993 overtog vi en skov på 20.000 m2 i Kongelunden, ligeledes på Amager, hvilket gav os muligheden for at bygge vores nuværende eventcenter. Det er med inspiration fra Kongelundsfortet, at vi byggede vores første baner og derved har fået den succes, som det har i dag.

Med mange års erfaring i afholdelse af arrangementer og med vores professionelle instruktørstab, garanterer vi for, at kunne afvikle et arrangement, som passer den individuelle kunde. Der er mulighed for at besøge Shoot to Thrill alle dage, året rundt.

Kontaktinformation

Shoot to Thrill har kapacitet til 200 spillende gæster ad gangen.

Historien om Paintball

Konceptet ”War Games” eller ”Paintball Sports” opstod i USA i juni 1981, hvor man brugte et stykke ”værktøj”, der oprindeligt var designet til mærkning af tømmer og kvæg. Dengang var ulempen den, at kuglerne indeholdt oliebaseret maling. Blev man ramt, kunne man godt afsætte timer – eller i værstetilfælde dage – til at fjerne malingen fra krop eller tøj. Ammunitionen, eller rettere malingen, var fabrikeret til at holde og levede i højeste grad op til forventningerne.

Det første spil blev afholdt på et 100 hektar stort område og var et ”alle mod alle-spil”, hvor hver af de 12 spillere startede på forskellige steder af ”banen”. Det gjaldt så om at hente et flag fra fire forskellige baser. Den person, som havde indkasseret alle fire flag uden at blive ”markeret”, ville vinde spillet. Resultatet af denne første match var særpræget, fordi spillet blev vundet på pure stil og professionalitet af en skovarbejder (Richie White) fra New Hampshire, som aldrig blev set af de 11 andre spillere, og som ikke affyrede et eneste skud under spillet.

Denne enestående match afstedkom en masse omtale, hvilket fik tre amerikanere til at danne konceptet ”The Survival Game Inc.” Paintball-spillet var født, og resten er historie.

Der er dog sket meget siden 1981. Våben og udstyr udvikles ugentligt, og mode og trends kommer og går, som tilfældet er med alle andre former for sport.

Den største udvikling på området er nok den, at man begyndte at fylde gelatinekuglerne med vandopløselig frugtfarve i stedet for oliebaseret maling. Udviklingen blev sat i værk af Nelson Paint Company, som har leveret specielt fremstillede malingkugler til tømmerindustrien (til afmærkning af tømmer) siden 1940. I dag udgør paintballs en stor del af firmaets produktion, og selv om Mr. Nelson himself aldrig har spillet paintball, er han meget optimistisk med hensyn til sportens fremtid.

Alle troede, at paintball var en trend, som højst ville vare ved et år eller to, men de tog fejl. Det er i dag stadig en sport med hastigt stigende popularitet, hvor man har etableret nationale ligaer i flere divisioner – både herhjemme og i udlandet. Paintball er den tredje største X-treme sport i USA.

Man kan spille mange forskellige former for paintball i Kongelunden. Man kan for eksempel spille om en eller flere faner, man kan spille med spioner og generaler, eller man kan spille i lys eller mørke – mulighederne er uendelige. Fælles for alle spillene er, at man konstant er under tidspres. En lille fejl kan resultere i, at en patrulje bliver uskadeliggjort inden for få sekunder.